Jeg har iagttaget ham i Folketinget og dets udvalg gennem mange år, og hans rolige, saglige, urokkelige optræden under folkeafstemnings-
kampagnen, med et flertal i sit eget forbund imod sig, slog hovedet på sømmet i min bevidsthed. Her var manden, der evnede at løfte opgaven."
- Jens Otto Krag, Statsminister


Han mistede aldrig sin store folkelige popularitet. Han var og blev arbejdsmanden, der var på fornavn med nationen, statsministeren, der stod i telefonbogen uden hemmeligt nummer og aldrig fik fine fornemmelser eller vaner."
- Gregers Dirckinck-Holmfeld, Forfatter


Det handler ikke om noget partipolitisk, for det er irrelevant. Som statsminister havde han en enorm integritet og præcision, men alligevel også en folkelighed uden at lefle. Han holdt fast i sine principper, men talte alligevel, så alle kunne forholde sig til det. Det står for mig som en anden type folkelighed, én jeg virkelig værdsætter."
- Susanne Bier, Filminstruktør


Jeg har altid været utrolig stolt af min far. Også den dag i dag, hvor han som en gammel mand stiller sig op på talerstolen for at fortælle om sit liv. Det er da godt gået. Det sjove er, at min datter, Pil, er begyndt at synes det samme. Sidste år inviterede hun ham op på gymnasiet i Ringe, hvor hun havde samfundsfag. Da hun kom hjem, efter han havde holdt et foredrag, sagde hun: "Det er lidt sejt at have sådan en morfar".
- Mette Kvist Jørgensen,
Antropolog og Keramiker,
Ankers datter

Forsiden
Folkeeje
Landsfader
Barndom
Ungdom
Krigen
Efter krigen
Karrieren
Statsminister
Folkets Mand
J. O. Krag
Mennesket
Borgbjergvej
Kære Andrea
Hædersmand
Et Otium
Auschwitz
Ode Til Anker
Fotos
Kontakt

 

Anker Jørgensen blev født den 13. juli 1922 i et lille kolonihavehus i en haveforening, der lå på Irlandsvej på Amager som søn af kusk Johannes Albert Jørgensen og hustruen, rengøringskone Karen Marie Jørgensen. I sine erindringer "Fra Christianshavn til Christiansborg" fortæller Anker Jørgensen, at begge forældre døde, da han var 4-5 år gammel, ligesom en lillebror døde som ganske lille. 

En tante, tobaksarbejderske Karla Jacobsen, spurgte Ankers morfar, en landmand fra Roskilde-egnen, hvad der så skulle ske med den lille dreng og fik dèt svar, at "ham må kommynen tage sig af." Hertil svarede tante Karla: "Jeg skal give dig kommyne!"

Karla tog Anker til sig i den lille lejlighed Bådsmandsstræde 10A tæt på havnen og det nuværende Christiania. Alex Frank Larsen fortæller, at fire familier på hver etage skulle deles om en ramponeret køkkenvask, der kunne bære umiskendelige spor af, at der var langt til lokummerne nede i gården. Om natten sov Anker på en sofa i stuen:

"En gammel gaslygte ude fra gaden kastede et lysskær ind i stuen, så han kunne ligge i mørket og læse om sine idoler, først og fremmest en halv snes Tarzan-hefter, men også de virkelige helte, dem fra idrættens verden."

I det lille, blåmalede køkken var der en gammeldags jernkomfur med ringe og ovenover en skorsten. Til jul hængte Anker en strømpe - en af de lange uldne - ved skorstenen, og den blev virkelig fyldt med æbler, appelsiner og lidt slik. Anker fortæller om julens forberedelser: "For at være sikker på, at flæskestegen blev god og sprød, ja, så sendte mor den til bageren. Det var dengang meget almindeligt. Lige før juleaftenens store måltid skulle begynde, så stod husmødrene nærmest i kø foran bagerens butik for at hente deres flæskestege og hen ad gaden gik vi med stegen på et stort fad, og med et stykke gråt karduspapir over. Jeg bar en kande med fedt .."

Anker Jørgensen fortalte mange år senere, juni 1974, Amagerbladet om sin barndom i Bådsmandsstræde:

"Gaden var alligevel et dejligt sted for os som børn. I sommertiden voksede græsset op imellem brostenene og kunne ligefrem danne et græstæppe. Og når solen måske nogle få timer om dagen skinnede ned i gaden, sad vi her og legede."

Anker fortæller videre, hvorledes familien i tredverne for alvor mærkede arbejdsløsheden. Det skete ofte, at man måtte pantsætte ejendele som f.eks. en vinterfrakke hos "onkel", et tilnavn givet Amagerbrogades filial af Det Kongelige Assistenshus. Når Anker så kom hjem med lånesedlen, blev den lagt i en lille skuffe, og uge for uge blev der lagt penge hen, så man kunne løse frakken ind igen.


 

I vil også fra forskellige sider af samfundet møde kravet om, at I må have en livsanskuelse ... Men hvilken livsanskuelse I end vælger, så glem ikke, at den først og fremmest skal være menneskelig."
- Anker Jørgensen i en tale til konfirmander i 1966

Meget enkelt kan man sige, at begrebet solidaritet ikke er så populært mere. Folk forbinder det næsten alene med sociale tabere og strid på arbejdsmarkedet. Vi må lægge noget andet og bredere i begrebet solidaritet. Vi må være eksponenter for menneskelighed på alle områder. Eller lad mig flippe helt ud og sige: kærlighed."
- Anker Jørgensen, Ninka-interview i 1995

Man kan studere sig til en stadig bedre argumentation for dèt, man føler er rigtigt. Men dèt, der er afgørende for retningen, man vælger, dèt er hjertet ..."
- Anker Jørgensen i 1999

Vi risikerer, at vi i de første 50 år efter denne krig vil få en dybt splittet verden. Drop Bush, men ikke bomber."
- Anker Jørgensen om Irak-krigen i marts 2003




© Louis Bülow
2011-13

Forside    |    Kontakt