Jeg
har iagttaget ham i Folketinget og dets udvalg gennem mange år,
og hans rolige, saglige, urokkelige optræden under
folkeafstemnings-
kampagnen, med et flertal i sit eget forbund imod sig, slog
hovedet på sømmet i min bevidsthed. Her var manden, der evnede at løfte opgaven." - Jens Otto Krag, Statsminister
Han
mistede aldrig sin store folkelige popularitet. Han var og
blev arbejdsmanden, der var på fornavn med nationen,
statsministeren, der stod i telefonbogen uden hemmeligt nummer
og aldrig fik fine fornemmelser eller vaner." - Gregers Dirckinck-Holmfeld, Forfatter
Det
handler ikke om noget partipolitisk, for det er irrelevant.
Som statsminister havde han en enorm integritet og præcision,
men alligevel også en folkelighed uden at lefle. Han holdt
fast i sine principper, men talte alligevel, så alle kunne
forholde sig til det. Det står for mig som en anden type
folkelighed, én jeg virkelig værdsætter." - Susanne Bier, Filminstruktør
Jeg
har altid været utrolig stolt af min far. Også den dag i
dag, hvor han som en gammel mand stiller sig op på
talerstolen for at fortælle om sit liv. Det er da godt gået.
Det sjove er, at min datter, Pil, er begyndt at synes det
samme. Sidste år inviterede hun ham op på gymnasiet i Ringe,
hvor hun havde samfundsfag. Da hun kom hjem, efter han havde
holdt et foredrag, sagde hun: "Det er lidt sejt at have
sådan en morfar".
- Mette Kvist Jørgensen,
Antropolog og Keramiker,
Ankers datter
Den
almindelige dansker kom til at holde af Anker Jørgensen, der
forblev tro mod sine idealer - med korte afbrydelser var Anker
statsminister for skiftende regeringer i de efterfølgende 10 år.
Uden frygt gik han i klammeri med magthavere som gidseltageren
Saddam Hussein, USA's præsident, de rige oliesheiker, NATO's øverste
generaler, Danmarks rigeste mand Mærsk Mc-Kinney Møller og flere
med dem.
Den kendte forfatter og fotograf Jacob Holdt, berømt for sine Amerikanske
Billeder, husker Anker Jørgensen på denne måde:
"Anker
Jørgensen fik jeg dyb respekt for, da jeg en overgang sad i
bestyrelsen for Vietnam 69 sammen med ham. Selv da han senere blev
statsminister, fortsatte han konsekvent sin stærke kritik overfor
USA pga folkedrabet på 3 millioner vietnamesere."
Filminstruktøren
Susanne Bier blev refereret i Berlingske Tidende den 15. december
2002 for disse ord om Anker Jørgensen:
"Det
handler ikke om noget partipolitisk, for det er irrelevant. Som
statsminister havde han en enorm integritet og præcision, men
alligevel også en folkelighed uden at lefle. Han holdt fast i sine
principper, men talte alligevel, så alle kunne forholde sig til
det. Det står for mig som en anden type folkelighed, én jeg
virkelig værdsætter."
Som
statsminister i 1970'erne - meget vanskelige år med voldsomme
udgiftsstigninger efter VKR regeringens kommunalreform i 1970,
international lavkonjunktur, global oliekrise hvor benzinprisen blev
firedoblet på 2 år og massearbejdsløshed overalt - måtte Anker kæmpe
for et Danmark, der nærmede sig den økonomiske afgrund.
Borgerlige politikere
har i alle årene haft uhyre travlt med at stå i kø ved håndvasken
og give Anker Jørgensen hovedansvaret for 1970'ernes økonomiske uføre.
Men Anders Fogh Rasmussen måtte alligevel så sent som den 3.
oktober 2006 i sin åbningstale til Folketinget erkende, at - citat:
"De gamle kommuner tømte kommunekasserne, før de skulle lægges
sammen med andre. Det førte til en eksplosion i de offentlige
udgifter. Det var første skridt mod den økonomiske afgrund
.."
Tidligere departementschef Henning Strøm kunne i en artikel af
Jyllands-Postens Kristian Klarskov og Anders Langballe den 4.
oktober 2006 fortælle, at det især var venstrefolk i
landdistrikterne i de nye kommuner, der trak udgifterne i vejret, og
daværende kontorchef Benny Pileborg sagde lige ud til samme avis,
at udgifterne "steg mere, end den har gjort under nogen
socialdemokratisk regering".
Endelig fremhævede datidens overvismand, professor Anders Ølgaard,
overfor Jyllands-Posten, at de voldsomme stigninger i oliepriserne
var forklaringen på, at landet endte på afgrundens rand.
Citat:".. Tilbageslaget kommer først med den første oliekrise
og dernæst med den anden oliekrise. Det er først efter den anden
oliekrise, som kom i 1978-79, at vi stod ved afgrunden."
I Weekendavisen nr. 48, 1. - 7. december 2006 ved Hans Mortensen,
satte fhv. finansminister Knud Heinesen tingene på plads i
forbindelse med udgivelsen af første bind af sine erindringer "Min
Krønike":
"Det
er, som om dé ulykker, vi var ude for i 70erne, skyldes Anker Jørgensen
indstilling til den økonomiske situation. Og det er helt ved siden
af. I 1973 og 10 år frem fik vi den værste økonomiske krise efter
Anden Verdenskrig ... vi blev særligt hårdt ramt, fordi vi ikke
havde nogen egen energiproduktion overhovedet."
I
det hele taget viser Knud Heinesens erindringer stor respekt for
Anker Jørgensen for at kunne genrejse Socialdemokratiet trods økonomisk
krise, obstruktion fra LO og aldeles håbløse politiske vilkår.
I et indlæg i Jyllands Posten den 26.5.2007 imødegik også den
mangeårige minister Henrik Dam Kristensen den traditionelle,
borgerlige fejlfortolkning af Anker Jørgensen:
"Under
AJ oplevede Danmark to oliekriser.
Som andre statsledere - også borgerlige - måtte den danske ud på
lånemarkedet for at bevare velfærdsstaten.
Statsgælden blev mere end fordoblet under AJ's efterfølger, Poul
Schlüter, skønt han regerede under en højkonjunktur. Højkonjunkturen
fristede PS til at lade forbruget løbe løbsk, hvorved underskuddet
på betalingsbalancen satte danmarksrekord.
PS måtte derfor gennemføre en kraftig økonomisk opbremsning -
Kartoffelkuren - med massearbejdsløshed til følge. Ledigheden steg
fra 220.000 til 350.000. Dette tal blev i Nyrup-perioden reduceret
til 140.000.
... Vi har en økonomi, der er bomstærk, fremhæver Anders Fogh og
Thor Pedersen igen og igen. Desværre ”glemmer” de hver gang at
fortælle, hvem der gjorde dansk økonomi så stærk.
Faktisk er der grund til at takke og rose Anker Jørgensen for, at
han førte Danmark gennem en vanskelig periode med velfærdssamfundet
intakt."
I
vil også fra forskellige sider af samfundet møde kravet om,
at I må have en livsanskuelse ... Men hvilken livsanskuelse I
end vælger, så glem ikke, at den først og fremmest skal være
menneskelig." - Anker Jørgensen i en tale til konfirmander i 1966
Meget
enkelt kan man sige, at begrebet solidaritet ikke er så populært
mere. Folk forbinder det næsten alene med sociale tabere og
strid på arbejdsmarkedet. Vi må lægge noget andet og
bredere i begrebet solidaritet. Vi må være eksponenter for
menneskelighed på alle områder. Eller lad mig flippe helt ud
og sige: kærlighed." - Anker Jørgensen, Ninka-interview i 1995
Man
kan studere sig til en stadig bedre argumentation for dèt,
man føler er rigtigt. Men dèt, der er afgørende for
retningen, man vælger, dèt er hjertet ..." - Anker Jørgensen i 1999
Vi
risikerer, at vi i de første 50 år efter denne krig vil få
en dybt splittet verden. Drop Bush, men ikke bomber." - Anker Jørgensen om Irak-krigen i marts 2003