Det startede tidligt - i bogen "Til Venstre For Midten" ved Bent Hansen fortalte Anker Jørgensen om et fotografi på forsiden af Socialdemokraten i midten af tredverne, der gjorde et uudsletteligt indtryk på ham og brændte sig ind i hans barnesind:

"Det har været omkring 1935. Det forestillede en jøde, der gik spidsrod gennem en berlinsk gade, og bag ham gik to nazister i nazistuniform og i lange støvler med et hagekors på armen. Jødens benklæder var klippet i takker omkring knæene, og om halsen hang et stort papskilt, hvorpå der stod: Ich bin ein Jude. Tusinder af mennesker stod på gaden - ingen greb ind - og det er måske forståeligt. Dette og alt det, der fulgte under nazismen, er de værste og frygteligste udslag af det, der begynder i det små: han er anderledes, og han skal kanøfles."  

På baggrund af et personligt kendskab i mere end 20 år kunne Ole Stavad, mangeårig minister, udtrykke sin respekt for den gamle socialdemokratiske kæmpe i sin artikel den 24. januar 2006 i Jyllands-Posten under overskriften En Hædersmand:

"Anker Jørgensen er en hædersmand med ærlige holdninger. Derfor skylder vi ham alle sammen meget, som langt overstiger den gæld han efterlod som statsminister. Han prægede Danmark med værdier, som vi er ved at miste, hvis ikke ærligheden igen indfinder sig i Dansk politik."

Et væsentligt vidnesbyrd - og et nødvendigt vidnesbyrd. På Internettet er Anker Jørgensen et yndet hadeobjekt i ganske bestemte kredse, og man finder ham forhånet og nedgjort, lad mig citere fra disse kredse på nettet: "... landet var ved at gå bankerot under Anker Jørgensen ..." "... han belånte Danmark op til skorstenen ..." "... lille, rød og værdiløs! ..." "de forbryderiske muhamedanere, som den lede slimede småfed hylende Anker Jørgensen fik udstyret med et dansk pas ..."

I en email stilet til forfatteren den 26. april 2006, lød det således: " ... En mand der kunne have boet på Marienborg, men valgte at blive på Sydhavnen, er jo tindrende psykopat i Lundin-klassen ..."

I sin Den Nye Danmarkskrønike fra 1997 fortæller forfatteren og journalisten Gregers Dirckinck-Holmfeld, at det elegante 1700-tals landsted Marienborg ved Bagsværd Sø, som en rigmand havde testamenteret til skiftende statsministre, ikke rigtigt var noget for Anker Jørgensen. I et interview i Aktuelt i anledning af sin 70 års fødselsdag forklarede Anker nærmere:

"Jeg kunne sgu aldrig finde oplukkeren i det store hus."

Gregers Dirckinck-Holmfeld kunne tørt konstatere, at for folk med fine fornemmelser var der ikke meget at hente i Anker Jørgensens hidtidige livshistorie. Men nok for folk med sans for skæbner og menneskelige kvaliteter.

I vil også fra forskellige sider af samfundet møde kravet om, at I må have en livsanskuelse ... Men hvilken livsanskuelse I end vælger, så glem ikke, at den først og fremmest skal være menneskelig." - Anker Jørgensen i en tale til konfirmander i 1966 Meget enkelt kan man sige, at begrebet solidaritet ikke er så populært mere. Folk forbinder det næsten alene med sociale tabere og strid på arbejdsmarkedet. Vi må lægge noget andet og bredere i begrebet solidaritet. Vi må være eksponenter for menneskelighed på alle områder. Eller lad mig flippe helt ud og sige: kærlighed." - Anker Jørgensen, Ninka-interview i 1995 Man kan studere sig til en stadig bedre argumentation for dèt, man føler er rigtigt. Men dèt, der er afgørende for retningen, man vælger, dèt er hjertet ..." - Anker Jørgensen i 1999 Vi risikerer, at vi i de første 50 år efter denne krig vil få en dybt splittet verden. Drop Bush, men ikke bomber." - Anker Jørgensen om Irak-krigen i marts 2003 © Louis Bülow 2007-09

Forside    |    Kontakt