Jeg
har iagttaget ham i Folketinget og dets udvalg gennem mange år,
og hans rolige, saglige, urokkelige optræden under
folkeafstemnings-
kampagnen, med et flertal i sit eget forbund imod sig, slog
hovedet på sømmet i min bevidsthed. Her var manden, der evnede at løfte opgaven." - Jens Otto Krag, Statsminister
Han
mistede aldrig sin store folkelige popularitet. Han var og
blev arbejdsmanden, der var på fornavn med nationen,
statsministeren, der stod i telefonbogen uden hemmeligt nummer
og aldrig fik fine fornemmelser eller vaner." - Gregers Dirckinck-Holmfeld, Forfatter
Det
handler ikke om noget partipolitisk, for det er irrelevant.
Som statsminister havde han en enorm integritet og præcision,
men alligevel også en folkelighed uden at lefle. Han holdt
fast i sine principper, men talte alligevel, så alle kunne
forholde sig til det. Det står for mig som en anden type
folkelighed, én jeg virkelig værdsætter." - Susanne Bier, Filminstruktør
Jeg
har altid været utrolig stolt af min far. Også den dag i
dag, hvor han som en gammel mand stiller sig op på
talerstolen for at fortælle om sit liv. Det er da godt gået.
Det sjove er, at min datter, Pil, er begyndt at synes det
samme. Sidste år inviterede hun ham op på gymnasiet i Ringe,
hvor hun havde samfundsfag. Da hun kom hjem, efter han havde
holdt et foredrag, sagde hun: "Det er lidt sejt at have
sådan en morfar".
- Mette Kvist Jørgensen,
Antropolog og Keramiker,
Ankers datter
Måske
var det ikke en velbefaren verdensmand, Danmark sendte på banen i
udlandet, men det var en mand med et godt håndtryk. Han kendte sine
begrænsninger og gjorde noget ved dem. I sine unge år havde han
brugt sine arbejdsløse perioder og fritiden til at videreuddanne
sig og var f.eks. i 1959 på et tre måneders stipendieophold på
Harvard universitetet i Boston for at studere arbejdsmarkedsforhold.
Nu i maj 1973, da han havde været statsminister i bare 6 måneder,
skrev Anker i sin dagbog:"Er begyndt på engelsk-undervisning
med magister David Nielsen. En time hver morgen."
Alex Frank Larsen anfører i sin glimrende biografi: Anker,
Mennesket - Magten - Meningerne, at Anker Jørgensen i sjælden
grad er inkarnationen af det danske folk. Ingen dansker i nyere tid
repræsenterer som Anker den danske folkesjæl - den almindelige
danskers levevis, idealer, forhåbninger og handlinger:
"Anker
Jørgensens jævne levevis får os let til at glemme, hvilket usædvanligt
menneske han er. Hans ligefremme, åbne og prunkløse væsen, hans
notoriske ærlighed og kontaktskabende evner har gjort ham til
folkeeje i en sådan grad, at vi næsten tager ham som en selvfølge.
Men Anker Jørgensens personlige historie er unik og lader sig ikke
gentage .."
I
vil også fra forskellige sider af samfundet møde kravet om,
at I må have en livsanskuelse ... Men hvilken livsanskuelse I
end vælger, så glem ikke, at den først og fremmest skal være
menneskelig." - Anker Jørgensen i en tale til konfirmander i 1966
Meget
enkelt kan man sige, at begrebet solidaritet ikke er så populært
mere. Folk forbinder det næsten alene med sociale tabere og
strid på arbejdsmarkedet. Vi må lægge noget andet og
bredere i begrebet solidaritet. Vi må være eksponenter for
menneskelighed på alle områder. Eller lad mig flippe helt ud
og sige: kærlighed." - Anker Jørgensen, Ninka-interview i 1995
Man
kan studere sig til en stadig bedre argumentation for dèt,
man føler er rigtigt. Men dèt, der er afgørende for
retningen, man vælger, dèt er hjertet ..." - Anker Jørgensen i 1999
Vi
risikerer, at vi i de første 50 år efter denne krig vil få
en dybt splittet verden. Drop Bush, men ikke bomber." - Anker Jørgensen om Irak-krigen i marts 2003