Väv 05 i Karlstad i
Sverige
Tekst: Birgitte Eskildsen
Det var en tåget og meget tidlig torsdag morgen sidst
i september, men selvom solen endnu ikke var stået op, så
var det alligevel med noget, der nærmede sig de berømte
julelys i øjnene, da vi startede busturen mod Väv 05 i
Sverige kl. 06.00 fra Vejle. Tre års tålmodig ventetid
siden sidste messe var endelig ved at være ovre, og
forventningerne var store.
Traditionen tro var turens 80 deltagere blandt de første
gæster på messen, der i lighed med de 9 foregående vævemesser,
var arrangeret af Svenska Vävrådet, denne gang i Löfbergs
Lila Arena i Karlstad, der normalt fungerer som isstadion,
men som nu var omdannet til messehal.
Og allerede i foyeren blev vi mødt af de første spændende
udstillinger, der stimulerede appetitten betragteligt på
messens øvrige udstillere. Svenska Vävrådets stipendiat
2004, Harriet Karlsson, viste her sine meget flotte vævninger
med skindstrimler, som hun bruger flot og elegant i
kombination med kendte teknikker og materialer til bl.a.
puder og møbelbetræk. Harriet Karlsson har fået 5000 kr.
fra Svenska Vävrådet til fortsat at kunne udvikle sine
idéer om brugen af skindstrimler til vævning, så her er
et spændende potentiale for fremtidens vævning, som vi
ganske givet kommer til at se mere til.
Andre vævere havde valgt at bruge skind til montering
af vævede stoffer til flotte, næsten grafiske puder, og
andre havde valgt at udtrykke sig med så forskellige
materialer som lyslederkabler, metaltråd, perler,
strimler af birkebark og plastik, så fantasien var i højeste
beredskab. Især de repræsenterede skoler og
uddannelsesinstitutioner havde mange nyskabende bud på vævningens
anvendelse, og det var en fornøjelse at se yngre
generationer boltre sig i grænseoverskridende materialer
og teknikker til de valgte emner.
Det er også muligt, at uddanne sig på højt niveau i
tekstile fag i Sverige, nemlig på Uppsala Universitet,
der tilbyder uddannelser i tekstilvidenskab i såvel
undervisnings- som forskningsøjemed, så her kan det nok
være, at det rykkede noget i en dansk væver..! Og
Sverige er selvfølgelig også med helt i front, når det
gælder vævning og computere, for her var man blandt de første
til at introducere et program til at lave bindingslæren
med – vævningens grammatik så at sige. Programmet er
blevet et værdifuldt værktøj for mange danske vævere
gennem årene, og synergien mellem computeren og væven
har været en meget kærkommen redningsplanke for et håndarbejde,
som tidligere var næsten en saga blot men nu er blevet en
saga flot!
Den mere traditionelle side af vævningen var som altid
rigt repræsenteret blandt de svenske udstillere, der
altid indfrier forventningerne om uldne plaider, kludetæpper
og viskestykker i hør, og denne 10. vævemesse var heller
inden undtagelse. De svenske vævetraditioner sås som en
rød tråd gennem hele udstillingen, og man må på sin
vis beundre svenskerne for deres håndværkstraditioner, når
det gælder vævning, for de vævede tekstiler er lige så
naturlige overalt i et svensk hjem, som rugbrød og spegepølse
er det i en dansk husholdning…!
Alligevel var der dog flere tegn på en vis fornyelse,
idet én af udstillerne viste håndvævede viskestykker i
traditionelle farver med korsstingsbroderi som en
dekorativ bort og en anden udstiller viste håndvævede
tekstiler i meget banebrydende farvesammensætninger med
fladstingsbroderede navne i både sort og hvidt. Sidstnævnte
vakte behørig opsigt, og bogen med farveillustrationer af
tekstilerne må helt sikkert have været én af messens sællerter.
Det lykkedes vist for en enkelt eller to af turens
deltagere at nøjes med at købe bare én bog og et nyt
garnkort, men ellers blev der gjort megen brug af den gode
bagageplads i busserne, da forhandlerne netop havde alt
det vidunderlige garn til salg, som vi ikke kunne undvære,
så de svenske kroner fik virkelig ben at gå på, inden
vi måtte forlade udstillingerne og vende hjem mod Danmark
igen.
Heldigvis bød hjemturen på et besøg på Klässbols
Linneväveri, hvor vi blev budt velkommen med et foredrag
om familiefirmaets opståen i 1884, siddende på lange bænke
imellem to kæmpestore, gamle jacquardvæve i træ. Væveriet
lavede en Nobeldug i anledning af Nobelstiftelsens 90 års
jubilæum; en dug, som stadig væves og sælges på væveriet
i dag og som vi var heldige at se i produktion på en af
de mekaniske væve, der var i gang under vores besøg. Klässbols
Linneväveri kan i dag smykke sig med titlen ”Kongelig
Hofleverandør” til det svenske kongehus, og nu ikke
mindst som storleverandør af hørgarn til danske besøgende
efter en vævemesse...!
Heldigvis havde rejsearrangøren også beregnet tid til
et ophold i ”Hantverkshuset” i Ubberud, som er et
4-etagers hus, der tidligere fungerede som kornmagasin,
men som nu rummer svensk kunsthåndværk af ypperste
kvalitet – og de tager Visakort..! Fristelser var der
naturligvis alt for mange af, men det mest unikke var
brudekjolerne til udlejning. De var nemlig syet i grå
vadmel og kantet med skind i den smukkeste finish, man kan
forestille sig, så bruden må helt sikkert føle sig som
den eneste ene til sit bryllup.
Et af turens faste indslag er den konstante spejden
efter den svenske elg i sit naturlige element, men endnu
engang måtte vi vende hjem med næser, der på det nærmeste
var trykket flade mod bussens ruder efter flere dages
intensiv men forgæves elg-spotting. Helt forgæves var
det nu alligevel ikke, for de efterårsklædte svenske
skove bød konstant på overdådige farveorgier, der
ganske sikkert vil inspirere mangen en entusiastisk væver
efter hjemkomsten til Danmark, og med de mange nye
oplevelser i bagagen, vil både farverne og vævene gløde
hele den kommende sæson. Godt, man har sit håndarbejde..!
Og det bedste er, at der lyder rygter om en ny vævemesse
om 2 år igen, så de første pladser i bussen er allerede
reserveret ...
[ Home ] [ Den Vævede Rose ] [ Af Hjertens Lyst .. ] [ Danske Damasktapeter ] [ Dronningens Gobeliner ] [ Husk At Ringe .. ] [ Vævesangen ] [ Vævemesse 2005 ] [ Fotos ]
