10 år med Dronningens Gobeliner
Tekst: Birgitte Eskildsen,
Vejle
1998 er
historisk et meget interessant år. Vi har netop indviet
den længe ventede bro over Storebælt efter 10 års målrettet
byggeri, og vi går en helt ny tid i møde mellem øerne
og fastlandet med denne verdens næststørste hængebro.
Netop denne forbindelse vil mange af os sikkert gøre god
brug af, når Danmark om kort tid får endnu et vigtigt
historisk værk til landet.
Det er i år 10 år
siden, man startede det store forarbejde til anvendelsen
af den pengegave på næsten 13 mill. kroner, som en stor
kreds af danske erhvervsvirksomheder, private fonde og
erhvervsorganisationer ønskede at skænke Dronningen i
anledning af 50 års fødselsdagen d.16.4.1990. Dronningen
bestemte sig for at anvende gaven til fremstillingen af 11
nye gobeliner til Riddersalen på Christiansborg Slot, og
skriver hermed endnu et vigtigt kapitel i vort lands
historie.
Dronning Margrethe
er særdeles kendt herhjemme for sin kunstneriske åre,
idet hun selv har udstillet såvel malerier som vævede og
broderede kirketekstiler fra egen hånd.
Professor Bjørn
Nørgaard
Allerede 2 år før
Dronningens fødselsdag – i 1988 – blev der nedsat en
komitè, som skulle sætte det store arbejde med
gobelinerne i gang, og man besluttede meget overraskende
– og meget klogt, skulle det vise sig - at rette
henvendelse til billedhuggeren Bjørn
Nørgaard.
Denne meget
utraditionelle kunstner blev den helt rette mand til at løfte
opgaven med de nye gobeliner, der fortæller Danmarks
historie helt tilbage fra Vikingetiden og frem til Nutiden
og Fremtiden. Bjørn Nørgaard har altid næret en stor
interesse for historien, og dette kombineret med den
direkte adgang til Rigsantikvaren samt en umådelig stor
"billedbank" betyder, at vi i dag har et enestående
stykke Danmarkshistorie foran os fyldt med begivenheder,
der har sat sit præg på landet, mennesker, der har påvirket
tiderne og symboler, der maner til eftertanke. Gobelinerne
er mageløst righoldige i deres næsten tegneserie-agtige
fortællemåde, og dette lader sig gøre, fordi Bjørn Nørgaard
er vant til at respektere et håndværk og en teknik uden
at ændre idèen i sin egen kunst. Bjørn Nørgaard modtog
Ridderkorset i 1994, og er netop i år valgt til "Årets
Æreshåndværker" af Håndværkerforeningen i
København.
Manufactures
Nationales des Gobelins
Traditionen tro –
kan man næsten sige – blev det Manufacture Nationales
des Gobelins i Paris, som kunne løse opgaven med vævningen
af de nye gobeliner til Christiansborg Slot, idet det man
her for bare 220 år siden vævede ikke mindre end 26
gobeliner til Danmark, der fortalte historien om Alexander
den Store. Familien Gobelin , som boede ved en biflod til
Seinen, havde siden midten af 1400 tallet arbejdet med
farvning af garner, som gav specielt gode resultater på
grund af vandets beskaffenhed. Senere,i 1620, flyttede to
flamske vævere deres værksteder ind hos Gobelin,og de
berømte billedtæpper blev en realitet. Solkongen , Louis
XIV(1638-1715) , elskede pomp og pragt, og da han ønskede
at udsmykke sine to hovedresidenser - Louvre og
Versailles, så samlede hans finansminister J.B.
Colbert(1619-83) i årene 1662-63 en række af tidens
bedste kunsthåndværkere - inclusive familien Gobelin - i
Manufacture Royale des Meubles de la Couronne. Les
Gobelins hører i dag ind under den franske stat , fordi
man mener det er en del af den nationale arv at bevare det
gamle håndværk. Forbindelsen Danmark og Frankrig imellem
er også i dag helt naturlig, da Dronningens mand gennem
snart 30 år – Prins Henrik, som bekendt er fransk.
Billedtæpperne
De 11 gobeliner
fylder i alt ca. 200 m2, og de væves alle sammen i den
samme bredde, nemlig 385 cm. De har alle forskellig størrelse.
Gobelinerne væves på højkant, og de væves tillige på
to forskellige typer væve – en lodret- og en vandretstående
væv. Resultatet er helt ens, men på de vandrette væve
kan man væve lidt hurtigere, nemlig helt op mod 2,5 m2 om
året! En fransk væver er i lære i 5 år, før han eller
hun er udlært! Det kræver absolut ekspertise at lave så
nøjagtige vævninger, som man ser hos Les Gobelins, idet
væveren sidder bag tæppet og arbejder , igen med
arbejdstegningen bag sig og herefter via et avanceret
system af spejle, væver tæpperne nøjagtig , som Bjørn
Nørgaard har tegnet dem. Væverne bruger kun ca.
halvdelen af de farver, som er på tegningerne, nemlig
omkring 65, men de har så også ansvaret for, at
resultatet er så nøjagtigt som muligt. Materialet er uld
i både trend og islæt, og trenden har en tæthed på 45
tråde pr. 10 cm. Islættet væves kun vandret – aldrig
på skrå! Der væves hele tiden i flere niveauer på tæpperne,
men altid vandret. Man væver tæpperne så tætte, at det
aldrig er nødvendigt at hæfte ender; de hænger løst på
bagsiden.
Motiverne
Gobelinernes fortællende
billedstil beskriver Danmarks historie fra Vikingetiden og
frem til i dag – en periode på ca. 1300 år. Hver
gobelin har en 45cm bred bordure hele vejen rundt, som lægger
op til selve tæppets hovedmotiv, kun adskildt af en smal
ramme i et skakternet mønster. Det vil ikke være muligt
at fremhæve og beskrive motiverne særskilt, idet
historierne i hvert enkelt tæppe er så mange og alle så
vedkommende og spændende, at ingen kan fremhæves, men
alligevel er der måske et enkelt motiv, der vil være af
speciel interesse for mange af de tekstilt interesserede læsere,
nemlig Margrethe I, som stiftede Kalmarunionen i 1397.
Margrethe I. havde en ganske unik kjole med i sin grav i
Roskilde Domkirke; en kjole vævet i silke og guld.
Stoffet har man genskabt på "Väfskolen" i Borås
i Sverige i 1993, og rekonstruktionen af denne kjole kan i
dag ses i Domkirkemuseet i Roskilde og i Uppsala Domkirke
i Sverige. Menneskene, som er afbilledet på de nye
gobeliner har alle fået store hænder, og i modsætning
til tidligere tiders kunstnere, som ofte blev meget nøje
overvåget under udsmykningen af de kongelige sale, har Bjørn
Nørgaard netop fået helt frie hænder til at løse
opgaven med Danmarkshistorien …
Riddersalen på
Christiansborg Slot
Riddersalen, som nu
bliver dekoreret med de 11 nye gobeliner fra Paris, er den
tredie i rækken, idet den første sal, som blev indrettet
i 1700 tallet, nedbrændte sammen med slottet i 1794, og
den nye sal – opført først i 1800 tallet – nedbrændte
i 1884! De nuværende gobeliner i Riddersalen hører rent
faktisk til på Rosenborg Slot, men de blev hentet ind til
Christiansborg Slot, fordi man manglede penge til
udsmykningen af den tredie – og nuværende – riddersal.
Gobelinerne passede ikke til væggene i Riddersalen, og
man ændrede derfor disse, så der blev plads til næsten
alle de lånte billedtæpper. Når de nye gobeliner bliver
ophængt på Christiansborg Slot, føres de "gamle"
tilbage til deres oprindelige plads på Rosenborg Slot.
År 2000
Danmarks Dronning
Margrethe II fylder 60 år d.16.4. år 2000, og her
slutter opgaven med de 11 gobeliner; en helt unik
beskrivelse af historien og et livsværk for en kunstner,
som siger om sit værk: "En gave til Dronningen, er
en gave til folket."
Vi glæder os !
Birgitte Eskildsen
[ Home ] [ Den Vævede Rose ] [ Af Hjertens Lyst .. ] [ Danske Damasktapeter ] [ Dronningens Gobeliner ] [ Husk At Ringe .. ] [ Vævesangen ] [ Vævemesse 2005 ] [ Fotos ]
