Om Inga Thorselius
Tekst:
Birgitte Eskildsen, Vejle
”Det er ethvert
menneskes pligt ikke at bidrage til verdens elendighed…”
Således citerer den svenske billedvæver Inga
Thorselius frit den danske kunstner Bjørn Wiinblad fra
et interview i en dansk avis for et par år siden, og
man kan uden at overdrive sige, at Inga Thorselius tager
dette budskab meget alvorligt, når hun væver sine
enestående flotte billedtæpper, der i alle regnbuens
farver beskriver så forskellige motiver som fransk caféliv,
Paradisets Have, solnedgang ved Blokhus, brikker i et
puslespil og dansende alfepiger.
Inga Thorselius blev først
rigtig kendt af danske vævere, da hun i 1995 deltog i Vävmagasinets
konkurrence ”Väv 20 x 20 cm” med sine 5 små
billedvævninger af et rødt, sprødt og saftigt æble,
der ender som skrog efter flere gode og helt sikkert
velsmagende bidder. Her var der noget, som på afgørende
vis skilte sig ud og bragte smilet frem på alles læber.
Forhåbentlig også hos Inga Thorselius selv, for hun måtte
nemlig spise sig igennem 8 kg. æbler, inden hun var
tilfreds med ”modellerne”. Resultatet af
konkurrencen blev vist på messen ”Väv 95” i
Stockholm i Sverige, hvor publikum kunne stemme på
deres helt egen favorit. Æblerne indbragte hende en
flot 4. plads blandt de 322 indsendte forslag.
Egentlig begyndte Inga
Thorselius først med at tegne, og det gjorde hun
allerede som helt lille pige i Malmö, hvor hun er født
i 1930. Det har altid været hendes store interesse at
tegne og male, og hun drømte da også om en karriere
som professionel kunstner, men turde ikke tage det afgørende
spring, og besluttede i stedet at uddanne sig til tandlæge;
en beslutning, hun altid har været glad for, fordi så
kunne hun jo tegne og male ved siden af tandlægearbejdet
uden at skulle tænke på at leve af det.
Vævningen startede hun
først med, efter at familien havde fået sommerhus i nærheden
af Båstad, hvor det berømte væveværksted efter Märta
Måås-Fjetterström er beliggende. Opholdene i
sommerhuset betød mange besøg hos væverne, som gerne
ville fortælle den nysgerrige gæst om deres arbejde,
og sådan fik Inga Thorselius sin egentlige væveuddannelse…!
Hun havde også set sin mor væve kludetæpper i et
fritidslokale, hvor hun oplevede både glæde og
entusiasme hos alle de deltagende kvinder, så da hun
selv fik en rigtig Glimåkra væv af sin mand gik både
tegning og vævning op i en højere enhed.
”I vävningen har
jag funnit en perfekt kombination av koncentration och
avslappad rutin, av tankeverksamhet och handarbete” fortæller
Inga Thorselius, som også fortæller, at det vigtigste
for hende er farverne og kompositionen i billedet og
ikke de mange komplicerede teknikker, som vævningen også
byder på. Hun ser også sine sprudlende billeder som en
spændende kontrast til vor tids ofte kølige og
upersonlige interiører.
At Inga Thorselius vælger
sine motiver med hjertet betyder også, at hun
overskrider f.eks. naturens egne begrænsninger. I
hendes billedtæppe ”Syndafallet”, hvor
Adam og Eva er på vej ud af Paradiset, kommenterede en
af hendes sønner, at der både var udsprungne tulipaner
og æbler på træerne på samme tid: ”Vad är det
for en årstid, mor?” , spurgte han, hvortil Inga
Thorselius lo og svarede, at tulipanerne var med, fordi
de var lette at væve, og æblerne de passede så godt i
farverne…! Og det er netop kernen i de fantasifulde
motiver, hvor Gud går i natskjorte og hvide pudler
dukker op hist og her. Billedtæpperne er vævet af
hjertens lyst, de dystre og dybe motiver må andre tage
sig af.
Efter at have afviklet
sin tandlægepraksis i 1981, fortsatte Inga Thorselius
med at undervise på tandlægehøjskolen i endnu nogle
år, inden hun gik på pension. Nu var tiden kommet til
at realisere en gammel drøm, og Inga Thorselius
begyndte at læse kunsthistorie. Her blev hun bekendt
med middelalderens ornamenterede skrifter, som
fascinerede hende så meget, at hun senere har ladet
denne inspiration komme til udtryk i nogle af sine tæpper
på den måde, at motivet fortsætter ud i den vævede
ramme. Det gælder f.eks. ”Dansen kring guldkalven”
hvor rammens motiv er en bort af dollars og euro
tegn, og tæppets hovedmotiv er gulvkalven, der
omkranses af en flok dansende mennesker. Der er dog tre
mennesker på vej væk fra billedet og ud over rammen; måske
er de stået af ræset og er på vej hjem for at sætte
sig til væven og nyde fordybelsens velgørende
magi….?!
I tidens løb har Inga
Thorselius solgt en del af sine billedtæpper, men det
har aldrig været hendes udgangspunkt at væve med salg
for øje, idet hun altid har vævet for sin fornøjelses
skyld og ikke for at have endnu et arbejde at passe. Det
ville nok også have været det rene utopi at kunne sælge
billedtæpperne med særlig stor fortjeneste, for det
tager ca. 200 timer ved væven alene. Hertil kommer
forberedelser og efterbehandling samt udgifter til
materialer, før der overhovedet kommer en evt.
fortjeneste ind i billedet, men har man et Inga
Thorselius-tæppe, så er man også garanteret et stykke
ægte livsglæde.
Har man ikke selv været
i Malmø og besøgt Inga Thorselius, så er der nu
mulighed for at opleve hendes billedtæpper i Danmark, nærmere
bestemt på Fyn hos Kunstgården i Skovby, hvor hun for
første gang i Danmark udstiller sammen med ti danske håndvævere
i perioden 18.5-23.6, hvor de besøgende kan forvisse
sig om, at hun helt og fuldt lever op til Bjørn
Wiinblads vise ord og har gjort sin pligt, når gæsterne
på udstillingen finder smilene frem og muntrer sig i de
vævede historier.
Uddrag af udstillinger
i Sverige:
Helsingborgs museum
”Ting 82” 1982
Biblioteken i Båstad och Förslöv 1983
Helsingborgs museum ”Ting 84” 1984
Helsingborgs museum ”Ting 88” 1988
Limhamns museum 1992
”Vävdagar i Glimåkra” 1998
[ Home ] [ Den Vævede Rose ] [ Af Hjertens Lyst .. ] [ Danske Damasktapeter ] [ Dronningens Gobeliner ] [ Husk At Ringe .. ] [ Vævesangen ] [ Vævemesse 2005 ] [ Fotos ]
