SPEER

1905 - 1981

- den "gode" nazist og Hitlers ven

"Meddel Speer, at jeg holder af ham ..." Hitler til generalfeltmarskal Milch, april 1944

I Anden Verdenskrigs sidste halvdel krævede Adolf Hitler med stadig større kraft "den brændte jords taktik" overalt i Europa med ødelæggelse af fabrikker, dæmninger, broer og jernbaner, og det blev overladt til lederen af hele den tyske krigsproduktion, regimets unge rustningsminister Albert Speer, at føre beslutningerne ud i livet.

Men Albert Speer - allerede nu med blikket rettet mod efterkrigstidens Tyskland - nærede ingen illusioner med hensyn til krigens udfald og besluttede at standse ødelæggerens hånd og redde, hvad reddes kunne. Industrianlæg overalt i Tyskland, miner i Belgien, fabrikker i Frankrig, kanalerne i Holland, nikkelminer i Finland, oliefelter i Ungarn - med livet som indsats søgte Speer ihærdigt at få standset ødelæggelserne, så anlæg og produktionsmidler kunne overgives intakte. Han tog alle sine overtalelsesevner i brug, kæmpede desperat, bønfaldt ...

I krigens slutfase i foråret 1945 havde Speer modet til at flyve til Hitler i Berlin, erklære krigen for tabt og åbent tilstå de forholdsregler, han havde taget for at forpurre Førerens ordrer om den brændte jords taktik.

Han bad indtrængende Hitler om ikke at "ødelægge grundlaget for vort folks eksistens ... jeg beder Dem derfor om, at De ikke selv iværksætter dette ødelæggende skridt."

Tusinder blev alene i dè dage henrettet for lydighedsnægtelse og åben kritik - men Albert Speer nød stadig Hitlers velvilje i allerhøjeste grad som ingen anden i Det Tredje Rige, og Føreren, rørt over Speers oprigtighed, tilgav sin protegè.

Men Albert Speer var også arkitekten, der hengivent og nidkært tjente sin Fører i så mange år - han startede i begyndelsen af tredverne som ung og ukendt iscenesætter af de nazistiske massemøder, blev hvirvlet fra det ubemærkede mørke op i den strålende glans og endte med at blive Nazitysklands industridiktator med hele krigsproduktionen under sig, uden tvivl den mægtigste mand efter Hitler det seneste år. Måske endda udset til at efterfølge Føreren. Så effektivt og organisatorisk et talent, at han formåede ikke alene at fastholde men endda øge den tyske produktion trods krig og bombardementer. En uomtvistelig "bedrift", der kan siges at have forlænget krigen med mindst eet år med hundredetusinder af dræbte til følge.

Ved Nürnberg-processerne, retsopgøret med de nazistiske krigsforbrydere, skilte Speer sig ud fra de øvrige nazikoryfæer ved uden tøven at påtage sig sin del af det generelle ansvar for krigsforbrydelserne. Desuden stemplede han prompte Hitler som forbryder! Måske netop dèt frelste ham fra galgen - såvel den amerikanske som russiske dommer stemte for en dødsdom, men den britiske dommer nedlagde veto, og Speer blev i stedet idømt 20 års fængsel i Spandau.

Albert Speer blev født den 19. marts 1905 i Mannheim i Sydtyskland og voksede op i et overklassehjem, styret med hård hånd af en autoritær familiefar, der totalt ignorerede sin søn. Den unge Speer tog sin uddannelse som arkitekt og meldte sig derefter i marts 1931 ind i det nazistiske parti, hvor han skulle få en næsten meteoragtig karriere.

Den unge Albert

Som ung fremadstræbende arkitekt tiltrak han sig hurtigt Hitlers opmærksomhed og blev 3 år senere belønnet med en villa nær Hitlers Berghof-residens - et privilegium Speer delte med Bormann og Gøring.

Hitler var imponeret af sin arkitekts værdige, noble fremtræden og åbenlyse dygtighed og kunne ikke skjule sin næsten barnlige glæde over, at Speer behandlede ham som en ligemand på arkitektoniske områder - Hitler havde selv i sin ungdom forsøgt en uddannelse som tegner og maler og søgt optagelse på kunstakademiet i Wien, men var dumpet med bemærkningen: "Ringe talent - prøvetegning ikke tilfredsstillende." Da han forsøgte igen året efter, var hans tegninger så dårlige, at han end ikke fik adgang til optagelsesprøven ...

En tilstedeværende adjudant ved deres mange møder, Richard Spitzy, kunne senere fortælle, at de dejligste øjeblikke i Adolf Hitlers liv nok var dem, han tilbragte med den unge Speer "Når Speer var tilstede, var det ham, der bestemte ... føreren var begejstret ... de rettede hinanden, viskede ud, tog samtidigt fat i blyanten. Det var en nydelse at se, hvor åndsbeslægtede de var ..."

Speer og Hitler

I timevis kunne de to sidde og lidenskabeligt planlægge verdenshovedstaden Germania og drøfte bygningsstil og arkitektur, mens de lyttede til Wagner, Schumann og Beethoven. Der var på en måde tale om et tæt far-søn forhold - for den unge Albert Speer var det en næsten berusende oplevelse at vinde sin Førers tillid og venskab. For Hitler det eneste sande venskab i hans liv - for ham betød nazipartiet ellers alt, hustru, mor, elskerinde, børn.

Og det førte uvægerligt hæder og æresbevisninger med sig - i 1934 efterfulgte Speer den afdøde Paul Ludwig Troost som Hitlers chefarkitekt, og i 1937 fulgte udnævnelsen til Generalinspektør For Rigshovedstaden tillige med titlen Professor.

Det stod hurtigt klart, at Speer var et organisatorisk geni og den fødte administrator, og da rigsministeren for rustninger og ammunition Fritz Todt, manden bag de tyske Autobahnen, blev dræbt ved et flystyrt i 1942 under uopklarede omstændigheder (Todt havde dagen forinden overfor Hitler erklæret krigen for tabt!) , blev Speer udnævnt til almægtig chef for den samlede tyske krigsproduktion. Han kunne snart herefter indkalde til møde med generalstaben, Gøring og andre naziledere for at orientere om sit eenmandsvælde over den tyske industri, og deltagerne oplevede Føreren bakke op om sin unge rigsminister fuldt og helt.

Adolf Hitler, Der Führer

Albert Speer var nået helt til tops, kun 38 år gammel - alene overgået af sin mentor og beskytter, Adolf Hitler. Og selv om meget tyder på, at Speer i 1943 fik kendskab til Hitlers plan om Endlösung, udryddelsen af jøderne, fortsatte han ufortrødent med at udrette mirakler med de tyske produktionstal og således forlænge krigen.

Det mislykkede attentatforsøg på Adolf Hitler den 20. juli 1944 medførte i tusindvis af arrestationer og henrettelser, og selv Speer kom i søgelyset hos SS, da hans navn figurerede på en ministerliste, der blev fundet hos een af attentatmændene. Men Speer - der i øvrigt intet havde haft at gøre med attentatet på Hitler - udnyttede sin stadig urørlige position hos Føreren til at intervenere og beskytte mange af sine venner, der var mistænkt for delagtighed. Sågar nogle af de arresterede fik han fri.

Da det endeligt gik op for Speer, at Hitler kædede sin egen og Naziregimets undergang sammen med Tysklands, kan det dokumenteres, at han planlagde selv at rydde Hitler og andre naziledere af vejen med giftgas via rigskancelliets ventilationssystem. Som arkitekt var Speer fortrolig med dets konstruktion, og han gik så langt som til at inddrage kancelliets overingeniør. Tekniske vanskeligheder gjorde, at han aldrig fik gennemført sit forehavende.

Efter Tysklands sammenbrud blev Albert Speer som nævnt sammen med tyve af de øvrige naziledere anklaget for krigsforbrydelser ved Nürnberg-processerne. Han blev kendt skyldig i to af de fire anklagepunkter og idømt 20 års fængsel.

I Spandau-fængslet læste Speer flere end 5000 bøger, skrev sine erindringer på tusinder af papirslapper, tegnede og dyrkede en stor fængselshave, ligesom han tog på lange gåture i fantasiens verden gennem alle kontinenter.

Således gik de 20 år, og da han blev løsladt i 1966, følte han sig berøvet sin helt private og beskyttede verden. Nogle år senere offentliggjorde han sine erindringer Inside The Third Reich, der blev en solid bestseller og nok må betegnes som eet af de vigtigste bøger i dette århundrede. Og som i øvrigt gjorde Speer til en velhavende mand ...

Albert Speer døde af et slagtilfælde i 1981, mens han befandt sig i London til et interview med BBC.

Måske med blikket rettet mod Holocaust-benægterne skrev Hitlers nærmeste ven og naziregimets næstkommanderende Albert Speer i et brev i april 1977, 11 år efter af være blevet løsladt fra Spandau-fængslet, at han betragter sin "største skyld for at være den stiltiende accept af forfølgelser og mord på millioner af jøder ..."

Louis Bülow

 

 

 


© 2007-2009 Louis Bülow. All Rights Reserved.